Af Jakob Munck

Hvad er kunst?
--------------------------------------------------------------------------------

Hvad er kunst?

Der findes bøger, hvis eneste indhold er i hundredvis af definitioner af begrebet "kunst", og dette viser vel tydeligt, at

dette begreb kan være svært at indfange. Her er nogle forslag til hvad det kan være:

"Jeg tror at kunst er optegnelser .... den er rapporter" (1) (Francis Bacon, engelsk filosof, 1561-1626).

"Kunst er sjælfuldt sammenfattet form" (2) (Johannes V. Jensen, dansk forfatter, 1873-1950).

"Kunst er menneske plus natur" (3) (Vincent van Gogh, hollandsk maler, 1853-90).

"Kunst er signifikant form" (4) (Clive Bell, engelsk kunstkritiker, 1881-1964).

"Kunst er noget mærkeligt noget. Når man kan det, er det ingen kunst!" (5) (Robert Storm Petersen, dansk tegner og forfatter,

1882-1949).

"Et kunstværk er ikke en materiel ting, men en iboende mulighed, ofte nedlagt eller registreret i et materielt medium" (6)

(Harold Osborne, engelsk forfatter fra vort århundrede).

Jeg tror at disse definitioner kan give læseren et billede. Om ikke andet så et billede af den forskellighed, der er i

menneskers opfattelse af kunsten. Måske vil nogle sige, at det slet ikke er nødvendigt at definere kunsten, for i praksis er

det jo ikke noget problem at finde ud af hvad kunst er. Det er nemlig det, som mennesker definerer som kunst, altså det, som

man finder på kunstmuseer, på udstillinger og i bøger, som selv hævder at det de viser kunst. Kunst er altså det, som

udstilles under denne betegnelse, og det er hverken filosoffer eller kunsthistorikere, der bestemmer hvad kunst er. Det gør

kunstnerne og - i sidste ende - det publikum der interesserer sig for det der kaldes kunst, også selv om de ikke ved, hvordan

dette skal defineres i teoretisk forstand.

Ikke desto mindre vil jeg vove også selv at blande mig i diskussionen om definitioner, idet jeg hævder, at man kan

sammenfatte de ovenstående definitioner i denne:

"Kunst er en særlig slags menneskeligt frembragte objekter og fænomener, som har deres værdi ved at kunne fremkalde

behagelige, ubehagelige, stimulerende eller fascinerende sanseindtryk hos deres tilskuere, og som er frembragt med dette

formål for øje".

At ikke al kunst er lige god, og at ikke al kunst i lige udstrækning lever op til disse krav er indlysende. Men om kunsten er

god eller dårlig, er jo et helt andet spørgsmål end det, om et værk er kunst eller ej. Alt hvad der hævder at være kunst, er

altså - efter min mening - kunst, og desforuden er mange værker, som ikke hævder at være kunst, eller som ikke er frembragt

med det eksplicitte formål at skulle stimulere tilskuerens sanser og bevidsthed også af kunstneriske art. Kunst er nemlig

det, der hævder at være kunst, samt det, som - også uden at hævde det - har de for kunsten karakteristiske egenskaber, nemlig

at glæde, skræmme, bekymre, fascinere og at inspirere dens publikum. I videste udstrækning kan al menneskelig aktivitet altså

beskrives som værende kunst, også selv om denne aktivitet og skabende udfoldelse ikke er sket med det formål, at frembringe

kunst. Men hvis vi regner alt for kunst, så mister begrebet jo i praksis sin mening, og vi er derfor nødt til at begrænse os.

Kunst er derfor, når vi beskæftiger os med den, ikke alt, men kun de værker eller aktiviteter, som af skaberen eller af

publikum regnes som værende kunst. Hvorfor de gør det, interesserer os ikke, og det interesserer os heller ikke umiddelbart,

om der er tale om god eller dårlig kunst. For hvad der er godt og dårligt, ved vi er genstand for menneskers subjektive

præferencer, og det ville næppe nogensinde lykkes at forsøge at opstille en fælles og bindende definition på, hvad der er

godt og dårligt i denne sammenhæng. For kunsten har jo ingen brugsværdi, og der er ingen objektive kriterier for, hvornår den

tjener sit mål og hvornår den ikke gør det. Vi kan derfor ændre vor opfattelse af et værk, således at vi i starten bryder os

om det, men efter en tid ikke mere kan lide det, eller omvendt. Kunsten har - tilsyneladende - ingen regler, og det kan

heller ikke lade sig gøre at opstille regler for, hvornår denne kunst er af højere eller lavere kvalitet. Ikke ud over de

regler, som styrer vore personlige æstetiske og moralske præferencer, og disse regler vil vi næppe kunne overføre som

tvingende bestemmelser på andre mennesker. Intet er derfor så sandt som disse velkendte udsagn om kunsten: Det drejer sig om

smagt. Det den ene kan lide kan den anden ikke lide. Det, som er godt, er det som mennesker synes er godt.

Om kunsten har en kvalitet ud over den, som dens skabere og dens publikum tillæger den, kan diskuteres. Måske har den det.

Men hvis værket har kvaliteter, som hverken dets skaber eller dets publikum er beviste om, så må vi sige, at disse kvaliteter

er skjult på en sådan måde, at vi ingen gavn har af at forsøge at beskæftige os med dem. Det vi ikke kender til, kan vi jo

ikke udtale os om!

Noter:

1. Cit fra Louisianna Revy, nr. 2/1998, udstillingskatalog for den engelske maler Francis Bacons udstilling på museet, s. 28.
2. Cit fra Victor Kuhr: Æsthetisk opleven og kunstnerisk skaben (Gyldendal, 1927), s. 94
3. Cit fra Jyllandspostens kronik, 30.3.98
4. Se Anne Sheppard: Aesthetics. An introduction to the philosophy of art (Oxford University Press, 1987), s. 44
5. Cit fra Leif G. Larsen: Bag om kunstværket, s. 68
6. Citeret fra H. Osborne: Theory of Beauty, s. 202

Tilbage

Til forsiden

Ord der er rellateret til kunst:

kunstfond, kunstplakater, dansk kunst, kunstauktioner, kunstakademiet, kunsthåndværk, kunstner, kunsthøjskole, kunsthistorie, kunstmuseer, kunstgallerier, tonekunst, kunstnernes påskeudstilling, kunstudstilling, kunstskole, århus kunstmuseum, kunstnernes påskeudstilling, kunstudstillinger, herning kunstmuseum, kunstforeninger århus, kunstgalleri, kunststrik, kunstakademi, esbjerg