Solens naboer

Solens nærmeste nabostjerne er Proxima Centauri. Det er en M5 stjerne med en overfladetemperatur på kun 2.400 grader K. Afstanden til Proxima Centauri er 4,22 lysår (39,9 billioner km). Den lyser 13.000 gange svagere end Solen, og er dermed en af de svageste, kendte stjerner. Selv om den er Solens nærmeste nabostjerne blev den først opdaget i 1915. Proxima Centauris diameter er 1/20 af Solens, og dens masse er ca. 1/10 af Solens masse.

Proxima Centauri er den røde stjerne midt i billedet

Proxima Centauri kredser om Alpha Centauri A i en afstand af 1/6 lysår. Den store afstand giver en omløbstid på 1/2 million år.

Alpha Centauri A er Solens næstnærmeste nabo. Det er en G2 stjerne ligesom Solen, og afstanden mellem de to G2 stjerner er 4,39 lysår. Omkring Alpha Centauri A kredser Alpha Centauri B, der er en orange K1 stjerne. Afstanden til Alpha Centauri A svinger mellem 11 og 35 A.U. Alpha Centauri B´s overflade er omkring 4.000 grader K, dens masse er 85% af Solens og dens diameter er 22% større end Solens. Den lyser ca. halvt så meget som Solen. Da afstanden til A stjernen er så kort, er omløbstiden bare 80 år.

Sammen med Proxima Centauri udgør Alpha Centauri A og B et tredobbelt stjernesystem.

Ved pilen ses Alpha Centauri A.

B stjernen og Proxima Centauri kan ikke ses på billedet.

Tredie i rækken af naboer til Solen er Barnard´s stjerne, der er en rød dværg, klasse M5, og afstanden til Solen er 5,94 lysår. Den lyser 2.500 gange svagere end Solen og dens masse er 16% af Solens masse. Overfladetemperaturen er 3.000 grader K. Barnard´s stjerne bevæger sig hurtigt i retning mod vores Sol. og om 8.000 år vil den kun være 4 lysår væk. Stjernens bane er uregelmæssig, hvilket forklares ved, at den har en ledsager, muligvis en planet, med en masse lidt større end Jupiters og med en omløbstid på 24 år. Barnard´s stjerne er derfor måske den nærmeste stjerne med et planetsystem.

8,31 lysår fra Solen befinder Lalande 21185 sig. Det er en rød dværg, klasse M2, lysstyrken er 1/2 af Solen, massen er 30% af Solens. Lalande 21185 har en ledsager, der har 1% af Solens masse. Da ingen stjerne kan have så lille en masse, er der måske tale om en tung planet.

Sirius (hundestjernen)

Sirius. Læg mærke til den lille følgestjerne.

Himlens klareste stjerne ser så klar ud, fordi den er tæt på os. Sirius, Hundestjernen er kun 8,6 lysår væk. Den er godt og vel dobbelt så tung som Solen, dens diameter er knapt dobbelt så stor som Solens, og den lyser 23 gange klarere end Solen. Overfladetemperaturen er ca. 10.000 grader K og den er en klasse A1 stjerne. Sirius A centrumstemperatur er også større end Solens, og den fusionerer derfor sit brændstof hurtigere end vores Sol. Den har en stor egenbevægelse, og på kun 2.000 år har den flyttet sig 1 1/2 månediameter på himlen.

Sirius A har en følgestjerne, Sirius B, der er en blå/hvid dværg af klasse B. Den lyser med en styrke, der er 1/4% af Solens, men dens hvide lys kommer fra en meget varm overflade, 24.800 grader K, og stjernen er derfor en lilleput på ca. 2 gange Jordens diameter. Dens masse er omtrent som Solens, og det giver den en massetæthed på 125 kg pr. kubikcentimeter. Vi kan altså fastslå, at der er tale om en død stjerne, der har opbrugt alt sit kernebrændstof og nu skaffer sig energi ved at trække sig sammen. Det vil den blive ved med mange milliarder år endnu, men på et tidspunkt vil den ende sine dage som en usynlig klump sort sod af umådelig tæthed.